Welcome » Kort beskrivelse, samt sejltid ombord.
Her vil der blive indsat billeder af alle de skibe som jeg har sejlet med, i min tid på de store Verdenshave.
  M/M.Sb. "Georg Stage" Var mit første skib, jeg mønstrede den 21 April, på Holmen i København og Mønstrede af den 31. August 1960 i København. Jeg sejlede som elev. nr. 58 kul og koks mand hed det den gang, jeg skulle sørge for at der var kul og koks oppe i kabyssen, så kokken havde noget at fyre med til madlavningen, samt skulle jeg holde orden nede i reserve sejls rummet. Vi var med i Kapsejladsen fra Oslo Fjorden og ned til Ostende i Belgien, vi blev nummer tre i vores katoragi af fuldriggere. Det var en dejlig tid, og også meget lærerig for os alle, vi lærte at man skulle arbejde godt sammen, for at det kunne fungere optimalt, var der bare et led som svigtede, ja så kunne det måske få fatale følgjer, for alle ombord.
 Dette er så skib nummer to, M/S Lindholm af Marstal. Jeg mønstrede i den 5. September 1960, da den lå i Kastrup Havn. Vi sejlede på Norge og Danmark, med Natron Lut, til de Danske Papirfabrikker, jeg mønstrede af den 26. November 1960 da den lå i Vejle i Jylland. Jeg husker engang, hvor jeg sendte et karton cigaretter, fra Kastrup af og ind til Brøndbyøster, til en af mine søstrer, hvorefter at vi sejlede til Porsgrund i Norge, da vi kom frem lå der en pakke til mig på Toldkontoret, den var jeg ikke meget for at afhænte, da jeg trode at jeg havde skrevet forkert adresse på den som jeg sendte fra Kastrup af til min søster, for så var det jo en dyr pakke at hente, men det viste sig at være en vinter striktrøje som hun, havde strikket til mig som hun så havde sendt.
www.gunnersen.dk/maerskmonkeysejler.htm
http://vimeo.com/34752776 Mærsk film fra 1960.
Jeg lejede også "BJERGBESTIGER" da jeg sejlede med "LINDHOLM". Det havde nær kostet mig live, for da jeg skulle stige ned igen, sprang jeg fra en platform og ned på en anden, troede jeg, men det var kun nåle fra grantræene som lå der så den platform forsvandet og jeg rutsede ca. 5 meter længere ned inden der var fast grund igen, så nu var der en som tog det meget roligt rsten af vejen ned. Man skal jo ikke spøge for meget med sit heldbred
Der var også engang hvor jeg sendte 4 kartonner cigaretter til min storesøster fra Kastrup af, hun tjente i Brønbyøster, men da vi kom til Norge lå der en pakke til mig, som jeg skulle hente på Toldkontoret, den var jeg ikke meget for at hente, for jeg troede at det var cigarretterne som kom retur,jeg kørte noget rundt inden at jeg hentede den pakke, men heldigvis, viste det sig at det var en strikketrøje, som hun havde lavet til mig som hun havde sendt, så der var en som tørte sveden af panden, da det viste sig at det ikke skulle betales told af den pakke.
   Billede Cape Verderne. Peder med model. Sydney Bridge. Min lillebror Børge Pedersen og jeg vi mønstrede ombord i M/S Thurø Mærsk den 18. Juli 1964, da den lå i Frederikshavn, vi var begge to mønstret som Jungmænd, det var et fryseskib, vi sejlede med kød, bananer og biler. Den sejlede i løs fart så vi kom vidt omkring. USA, Japan, Ecuador, Panama, Sverige, Argentina, Colombia, Den Dominicanske Republik, El Salvador, Honduras, Syd Afrika, Jemen, Sues Kanalen, Frankrig, Australien og Tyskland. Jeg mønstrede at den 30. August 1965 da skibet lå i Bremerhaven i Tyskland. Jeg kunne bedst lide at være i Ecuvador her havde jeg en dejlig dame, som jeg har en søn sammen med, mit eneste barn, jeg har aldrig oplevet en pige som hende, hverken før eller efter, så hende tænker jeg tit på. Vi lå i Kobe en gang hvor Danmark spillede fodbold mod Sverige, så vi opholdt os på "ROBERTS IN" hvor vi hørte det over radioen, der var lukket så kun Danske og Svenske sømænd kunne komme ind den dag, da værtshuset lukkede og vi skulle ned ombord igen, var det en Svensker som først gik ud derfra, lige så snart som han kom udenfor var der en som trak en skraldespand ned over hovedet på ham med al slags affald i så han plev rigtigt pøntet skal jeg love for, han stank langt væk så han var ikke særlig glad kan man sige, han måtte gå ombord, da ingen TAXAER ville køre med ham, han fik ikke sovet ret meget den nat, men masser af montion.
 Hong Kong. Her var vi to gange på hver rejse, vi kom meget på "Red Lion" barerne, der var vist nok fem af dem. Men jeg kom mest på Hong Kong Bar, der havde jeg en pige, som jeg kom sammen med, hun studerede til et eller andet og skulle tjene lidt ekstra til studierne.
 Her sejler de moderne Kap Horner, gennem Magallan Stredet, vi sejlede her med "Thurø Mærsk", vi havde lods med fra Burnis Airs og hele vejen om til Valpariso i Chile, det var på grund af dårligt vejer at han måtte tage turen med til Valpariso. Vi ankrede om natten, fordi der var værken bøjer eller fyrtårne, så det tog lidt tid at komme igennem det stræde.
Fra den 30-08-1965 og til den 27-10-1965, holdt jeg ferie i Danmark.
   Ud For Dover. Peder i messen. Quibæk i Canada.
   Jeg mønstrede ombord i M/T Gjertrud Mærsk, den 27. Oktober 1965, som Letmatros, da den lå i Thameshaven i England, derfra sejlede vi til Caribien, hvor vi sejle Krudtolie, fra Venezuela og over til Curacao, det meste af tiden, men hver tredje måned fik vi en lang tur, for der skulle holdes maskine eftersyn, så vi kom til, Canada, USA, Holland og Montevideo. Jeg mønstrede af i Rotterdam i Holland den 24. August 1966. Jeg lavede en model af denne som jeg afleverede, til Jyderup Kommuneskole i 1966, da de havde adopteret skibet og jeg havde som formand for skibsklubben ombord stået for korcpondancen mellem skib og skole. Jeg afhentede den igen i 2006, så nu står den på Marstal Søfarts Museum.
Mig og en af matroserne, mødte et par dejlige piger i en park i Montevideo, dem inviterede vi på Natklub, vi regnede sådan set ikke med at de ville møde op, men vi havde taget jakkesæt og hvid skjorte på og så drog vi ellers op til møde punktet, til vores store overaskelse og glæde, ja så var de sandelig mødt op og de var også stadset op, så vi tog ud at spise, derefter på Natklub, hvor vi regtigt flottede os, vi skulle jo gøre indtryk på damerne, så Champange på bordet og hele baledytten, da natkluben lukkede drog vi på hotel, for at afslutte med maner, så det var en vellykket dag, aften og nat.
Når vi ankom til, Punta Gordon i Venecuela og vi så skulle iland, var der en lille BAR lige uden for gaten, som vi kaldte for hønsehuset, der var en masse høns som løb rundt omkring. Her fik vi altid de første ØL, så ringede han efter en TAXA til os, men da vi kom hver 3 dage fandt han ud af at han ville vente med at ringe efter TAXA, ind til vi begyndte at jagte Cervetriserne, som viste sig at være hans døtre, så blev der ringet med det samme, så vi kunne komme ud på Campen, som det lokale glædeshus område hed, han ville ikke risikere at vi fik lokket nogen af hans døtre ud imellem buskene, hvor vi så kunne hygge os med dem, så da vi fandt ud af det, ja så kunne vi jo, benytte os af det så han ringede efter en TAXA med det samme når vi kom.
Fra den 24-08-1966 og til den 13-01-1967, holdt jeg ferie i Danmark jeg boede hos mine forældre i Lilleskov ved Tommerup St.
   Sargodha. Min pige Rotterdam. Indonesisk sejlbåd.
  
Kig ud over Genova. Peder i Genova. Port Kelang Malaysia.
  
Port Kelang. Port Kelang. Port Kelang.
 Agterdæket på Sargodha.
Jeg mønstrede ombord i M/S Sargodha ØK. den 13. Januar 1967, som Letmatros, blev mønstret om som Matros i Bangkok, den 20. Marts 1967, jeg var mønstret ombord i tre rundrejser på Østen og Nordeuropa. Vi startede i København så sejlede vi til Finland, Danmark, Sverige, Holland, Belgien, Italien, Malaysia, Indonesien, Singapore, Vietnam, Thailand, Hong Kong, Phillipinerene og så hele turen igen hjemad. Jeg mønstrede af i København den 23. Januar 1968, fordi at den skulle bygges om og til at sejle på Vestkysten af USA. og Canada, der kendte jeg ingen så derfor. Jeg rejste til New York for at få en hyre derfra. Jeg rejste den 1 April, fra København af, der var en udmønstring sted i Brooklyn fra Sømændenes Forbund dengang. Jeg havde en kærste i Saigon dengang, det var Mammacangs dater, fra Maria bar i Saigon, jeg glemmer aldrig den sidste gang vi var sammen, det var efter spærretid, jeg kørte med en trehjulet taxi motorcykel igennem hele Saigon By og ud i en lille landsby, for at mødes med hende, jeg kan huske at der blev skudt efter os, vi kunne høre kuglerne ramme murene på husene. Men da vi ankom til huset hvor hun opholdt sig, viste det sig at der var møde med flere Vitcong folk, de rejste sig op og skulle lige til at fare over mig, men min pige råbte højt, så de satte sig ned igen, hende og jeg gik så ind i et tilstødende rum, hvor vi tog tilbørlig afsked med hinanden. Det viste sig at hun var løjtnant i Vitcong, jeg så hende aldrig mere, efter denne dag.
En rejse fra Bangkok og op til Nord Europa, havde vi to baby elefanter med, de stod på dækket ud for fire lugen, de blev fodret med sukkerrør, men da det blev koldere i vejret, blev de stillet op på fire lugen, ud for maskinkasingen, der blev så lagt en presening op over burene så de kunne holde varmen, som der blev blæst ud fra maskinrummet af. Men så begyndet skibet en dag at rulle og så blev de søsyge de nægtede at spise sukkerrør, så nu var gode råd dyre, der var så en der prøvede at give dem æbler og bannaner, det ville de gerne spise, så hele besæningen, blev så enige om at alt vores frugt, skulle bruges til at holde Elefanterne i live, ind til det blev rpligt vejer igen. Så de overlevede på den måde og blev siden sat iland i Genova og fragtet videre derfra med tog til deres bestmmelses sted.
   Anna Mærsk. Moskito Bar Bangkok. Panama Kanalen.
Jeg mønstrede ombord i M/S Anna Mærsk i New York, den 3. April 1968 som Matros, (Olga Mærsk er søster skib til Anna Mærsk) vi sejlede til Japan, Phillipinerne, Hong Kong, Indonesien, Thailand og op på den Persiske Golf, her var der meget varmt, når der ikke var aircondition ombord, så jeg skulle ikke med derop en gang til , jeg mønstrede af i Bangkok den 18. Juni 1968, for at holde ferie, jeg var rundt og se det meste af Bangkok, der var rigtigt meget at se på og så var der alle tiders Sømandsklub, med swimmingpool og bar og andre muligheder for underholdning, den ligger lige uden for indgangen, når man kom inde fra havneområdet, så der kunne jeg snakke med de sømænd som lå inde med skibe fra Danmark. Efter endt ferie rejste jeg til Japan, for at mønstre ud derfra.
Jeg mønstrede i M/S Rutha Dan i Kobe i Japan den 15. August 1968, som Letmatros for at komme til USA. og mønstre ud derfra. Med M/S Rutha Dan sejlede jeg til Phillipinerne, Panama, Venezuela og USA. hvor jeg mønstrede af den 8. November 1968 i Philadelphia. Der var en letmatros ombord som skulle splejse en flaglinie, Bådsmanden spurgte om han kunne lave en langsplejs, ja det kunne han da, så han blev sendt ud at splejse den, vi skal love for at han kunne lave en LANG splejs, en kort splejs der var en meter lang og total umuligt at trække igennem bloken, til flaglinien, så det var en ommer.
Holdt ferie i New York i 10 dage, men det var der ikke så meget ved, byen var alt for stor det var bare ikke lige mig. Jeg gik i biografen og på bar, rundt om i byen, jeg boede på Sømandshjemmet i Brooklyn. Så jeg tog den første hyre som jeg kunne få, bare for at komme væk derfra.
 Jeg mønstrede ombord i M/S Nordfarer i New York, som Tømmermand den 18. November 1968, vi sejlede til Syd Afrika, Kenya og den Persiske Golf og tilbage igen, jeg mønstrede af i New Orleans den 9. April 1969 og rejste til New York. Jeg havde nogle gode timer i Syd Afrika, sammen med en af de lokale skønheder, jeg mødte hende på en natclub som hed Les Cadicomber, det var openbart her som at man kom den gang, hvis man ville more sig. Der var nogle Skagens fiskere derned for at lære dem at fiske med trowel, de havde alle prøvet at komme i bukserne på den pige som jeg var hjemme med, så de sagde til mig at det var spild af tid at danse med hende, men da Natklubben lukkede, kom hun lige pludselig og trak mig op af stolen, hun ville have mig med hjem sagde hun, det var en MILLION vær at se ansigterne på Skagensfiskerne, de var lige ved at falde ned af stolene. De havde alle prøvet på at komme i bukserne på hende, da hun så bravende godt ud, at hun valgte en Tømmermand fra Norden, i stedet for en Fisker Kaptajn, det kunne de ikke regtigt klare. Men det var et stort problem at komme derfra igen, der var ingen taxaer at få og jeg vidste ikke regtig i vilken retning jeg skulle gå, kun ned måd havnen, de var ved at tage landgangen da jeg nåede ned til skibet, altså lige i sidste øjeblik, så jeg fik mine papirer igen fra Agenten og kunne så gå ombord og sejle med til igen.
I Durban, fik jeg den største, T-bone candvis som jeg nogen sinde har fået, her mødte jeg en pige, hvis mand var soldat, hun trængte også til lidt adspredelse, så vi hyggede os rigtigt, hjemme hos hende.
Men der var en anden dame som jeg gerne ville have haft fat i, men hun sagde næste gang du kommer kan vi snakke om det, så måske jeg vil være sammen med dig, alle danske sømænd siger at de kommer igen, men vi ser dem sjældent mere en en gang, så hun fulgte mig ud da Natklubben lukkede og to afsked med mig uden for, vi var fire mand fra "Maren Mærsk" og lige så snart vi havde sat os ind i Taxa begyndte den at køre, da vi havde kørt lidt, vognede vi lige pludseligt op, for vi havde ikke sagt hvor vi skulle hen, vi spurgte ham så, hvor han kørte os hen, ned til Maren Mærsk, sagde han, det havde min pige fortalt ham sagde han, ja så var vi jo på rette vej.
  
Maren Mærsk Hong Kong. Gril fest ombord, matroser og fyrbødere. Det var noget som vi var meget glade for, da vi så selv bestemte vores kost, det var dejligt engang immelem at få lidt kost forandring. Her var det medst i Japan og i Bankok og Manila at vi hyggede os med damerne, ja så var der jo så også lige i Kelong, på Formosa der var nu også dejlige, damer her.
 Peder klipper Maskinchefen, inden havn. Jeg mønstrede i M/S Maren Mærsk som Matros den 10. April 1969, den lå i Brooklyn i New York, derfra sejlede vi rundt på USA. kysten for at laste til Østen, vi sejlede først til Japan, Hong Kong, Phillipinerne, Thailand, Singapore, Malaysia, Indonesien, Syd Afrika, Kenya, Angola, Nigeria, Congo, Elfenbenskysten, Liberia og tilbage igen, jeg mønstrede af i Kobe Japan, for at holde ferie den 21. Januar 1970.
 Den 12 Februar 1970 mønstrede jeg ombord i Ecuadorian Reffer, der lå i Kobe i Japan. Jeg mønstrede som afløser Bådsmand, den sejlede til Australien, Sydney ,Brisbane og Melbourne, for at laste kød til Odessa i Sortehavet, efter at vi havde losset i Odessa sejlede den til Augusta på Cecilien, hvor der blev skiftet besætning, jeg mønstrede af den 10 Maj 1970 i Augusta og rejste til Danmark, hvorfra jeg så rejste tilbage til Japan. JL. betalte rejsen, da jeg var mønstret på de betingelser at jeg skulle tilbage til Japan igen, jeg boede der den gang, jeg havde en lejlighed i Kobe, sammen med en dame ved navn Mikki Tanaka.
Jeg holdt ferie i Japan fra den 11 Maj og frem til den 19 Juni. Jeg holdt ferie i Kobe, da her var et forbundskontor fra Sømændenes Forbund.
 Cornelia Mærsk, i Hong Kong. Den 19 Juni 1970 mønstrede jeg ombord i Cornelia Mærsk som matros, skibet lå i Kobe, den sejlede på Europa og fjernøsten. Så nu kom jeg en tur til Danmark igen, så jeg kunne besøge mine forældre medens skibet lå i Aarhus, det var de meget glade for, min far og lillebror kørte mig tilbage til skibet, så de var ombord og se den inden de kørte hjem igen. Vi sejlede på Danmark, Sverige, Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, Italien, Malaysia, Indonesien, Singapore, Thailand, Hong Kong, Manila, Formosa, Syd Korea og Japan. Vi havde en rejse fra Hong Kong og op til Hamburg, hvor nogle af cylidrene på hovedemotoren var hængt op, motoren hev efter vejret lige som om den havde fået åndenød eller astma den pev sådan at der ikke var ret manga som fik sove de første mange dage. Jeg mønstrede af i Hong Kong og rejste til Manila for at holde ferie den 04 Februar 1971.
Jeg havde en pige i Yokohama, hun var ved at tage livet af mig engang, hun var med nede ombord, hun ville DANSE STRIPTISE for mig, inden vi skulle hygge os, så hun tog, to røde piller som hun sagde ville gøre hende mere fri til at danse, hun fik så mig til at tage to også, så skulle jeg bare læne mig tilbage og nyde forestillinge, sagde hun, men jeg gik ud som et lys, så ingen nydelse her. Jeg 4-8. vagten, så da jeg kom på vagt om morgen kom Overstyrmanden ud i brovingen og spurgte, nå hvem er så på vagt, de troede ikke at jeg var ombord da vi sejlede fra Yokohama og ned til Kobe, så mine papirer var blevet sendt ilan med Agenten, da jeg jo var blevet agterudsejlet, så nu måtte de så sende bud efter dem igen. De nåede at komme til Kobe, men jeg fik en begrænset, landgangstilladelse selv om at jeg intet havde gjort forkert, de havde bare ikke kunnet få liv i mig da vi skulle sejle fra Yokohama af, grundet de to røde piller, hun fik mig til at tage, det var jo nok ikke godt med piller sammen med spritus.
Holdt ferie i Manila fra den 4 Februar og til og med den 28 April, der var dejligt varmt her på denne tid af året.
  
Lexa Mærsk. Peder med model. Jeg mønstrede ombord i Lexa Mærsk den 28 April 1971 i Hong Kong som afløser Bådsmand, vi sejlede til Bangkok, Singapore, Penang, Kuala Lumphur, Sambuanga, Djakarta, Singapore, Bangkok, Hong Kong og tilbage til Manila, hvor jeg mønstrede af den 22 August 1971. Men pigerne kunne ikke rigtig forstå, hvorfor at der ikke var længere tid siden at jeg var der sidst. Men fire måneder i Manila, var lige lovligt meget for mig at holde ferie den gang, så heller, rundt på Østen en gang mere.
 Effie Mærsk i søen.
   Holdt ferie i Manila til den 23 December 1971, hvor jeg mønstrede ombord i Effie Mærsk som matros, skibet sejlede derfra til Hong Kong og videre rundt på hele Østen og så videre til USA. vest og østkyst, jeg var matros ind til den 27 November, blev opmønstret til Bådsmand den 28 November, mønstrede af i Manila den 10 April 1973. Vi havde dengang, aletiders bar i vores rygecalon agter, her mødtes hele besætningen efter fyraften, for at få en lille en til halsen og så hygge snakke, om piger og koner.
Holdt ferie i Manila fra den 10 April og frem til den 2 Juni 1973. Jeg var en tur oppe i Bjergene i det nordlige af Øen, det var en dejlig tur, med store oplevelser, når man kun, havde set vand i flere måneder.
 Luna Mærsk i søen. Mønstrede ombord i Luna Mærsk den 2 Juni 1973 som ferieafløser for Bådsmanden, skibet skulle Østen rundt, alle de gode pladser, så lige noget for mig, jeg mønstrede af i Manila igen den 5 Juli 1973. Det var næsten lige som at være på krydstogt, når man hele tiden sejlede rundt kun på Østen, men pigerne kunne ikke rigtigt forstå at jeg kom tilbage igen så hurtigt, det gjorte de andre jo ikke. Jeg sagde at det var fordi at jeg ikke kunne undvære dem, så lang tid af gangen at jeg kun sejlede rundt på Østen, om de troede på mig eller ej, ja det ved jeg ikke, men sjovt var det nu engang, bare at sejle rundt derude, en halv års tid.
 Effie Mærsk i søen. Holdt ferie i tre dage så kom mit skib igen, mønstrede igen i Effie Mærsk den 8 Juli 1973 i Manila, vi sejlede så hele Østen rundt igen og derefter til USA. Efter USA. sejlede vi til Japan og Syd Korea, Formosa og Hong Kong, hvor jeg mønstrede af den 8 December 1973, for at rejse hjem og gå på Marstal Navigationsskole. Vi sejlede nu under Liberia flag, så nu var vi skatte fri, derfor fik jeg råd til at gå på Navigationsskole. Jeg startede på Marstal Navigationsskole i Juni 1974 og var færdig i 1976. Da jeg kun tog Styrmands uddanelsen.
Efter endt eksammen mønstrede jeg ud i A.P. Møller, da det jo stadigt var ØSTEN som trak helt VILDT. Jeg havde jo også stadig min kærste derude, troede jeg, men hun havde fundet en anden.
Mit første skib som Styrmand.
Jeg sejlede ombord i Anna Johanne, i sommerferien, mellem styrmands og skibsfører klassen, jeg var mønstret som 1. styrmand, vi sejlede på Grønland, så det var noget af en udfordring for en ny udklæget styrmand. At komme ud at sejle i isfyldte farvande, med store isbjerge, men det var meget interasant. Særligt da vi havde passeret Polarcirklen, så var det jo dag hele tiden, solen gik aldrig ned, var kun nede at rørre horisonten, ved midnat så steg den igen. Der var nogle som ikke regtigt kun finde ud af om det var dag eller nat. Så der opstod til tider problemer med kokken, for de ville have mad.
   Mønstrede ombord i Mathilde Mærsk, mit første skib som Styrmand i Rederiet A.P.Møller, den lå i San Francisco i U.S.A. Det var et Multi Purposa Skib og sejlede i løs fart. Da vi sejlede fra San Fransico, løb vi ud i en ordentlig brand stormvejer, så vi holdte kun skibet op imod vinden i 5 dage, de nye stewardesser, som jeg var mønstret sammen med de kunne ikke regtigt lide det, synker vi spurgte de om. I disse fem dage så vi værken Sol eller Stjerner, så vi anede ikke hvor vi var henne, kun at vi lå i det Nordlige Stillehav. Men så var solen fremme en formiddag i kort glimt, jeg fik fire stedliner, med det gav en trekant på ca. 10 sømil fra hjørne til hjørne, men kaptajnen sagde at vi skulle sætte en kurs fra centrum af og ud til Tokyo i Japan, så måtte vi se, hvis Overstyrmand kunne få nogle stjerner om aften, som vi så kunne sejle videre efter. Jeg blev sygeafmønstret på den Persiske Golf og sendt til Danmark.
 Torben Mærsk på Singapore Red. Jeg mønstrede den på Perser Golfen, mønstrede af i Singapore og rejste til Baltimore i U.S.A. rejsen gik over Guam, Hawaii, San Francisco, Fort Worth og så Baltimore, jeg skulle mønstre ombord i Adrian Mærsk, et container skib, jeg fly i 36 timer sammenlagt, rejsen tog 3 døgn. Så det var en træt mand som kom ombord i Adrian Mærsk, jeg fik fire timers søvn, så var det på vagt, da skibet skulle sejle videre og det var min vagt, jeg fik en styrmands aspirat med på vagten, så kunne han forklare mig, hvad de forskellige alarmer, der måtte komme betød, så jeg kunne finde ud af det, på den måde, men træt og ny i den slags skibe, ja der var noget at se til. Men alt kan læres bare man har viljen og lysten og det havde jeg, så der gik ikke ret lang tid, før jeg var dus med det hele.
 Jeg sejede i Adrian Mærsk fra den 26-02-1977 til og med den 07-07-1977. Jeg var mønstret som 2.Styrmand ombord. Jeg mønstrede i Philadelphia og mønstrede af i Singapore, rejste hjem på ferie. Jeg rejste fra Danmark og tilbage til Singapore, efter en uge i Danmark, da det var meningen at jeg skulle have været gift med en af de lokale, men hun kunne ikke bestemme sig, så jeg rejste tilbage til Danmark igen efter en måneds ferie i Singapore.
   Alva Mærsk. Kig ud over dækket. Styrehuset.
   Juleaften ombord på Alva Mærsk. Besætningen i baren. Startede som 2. Styrmand den 25-09-1977. Mønstrede i Long Beach Californien, afmønstrede i Port Newark den 03-02-1978. Rejste hjem på ferie til Danmark. Udmønstrede igen til Alva Mærsk, som 1. styrmand. den 06-04-1978 rejste til Newark, afmønstrede igen den 24-11-1978. i Oakland U.S.A. og rejste hjem på ferie. Jeg var sammen med min pige igen, men der blev ikke snakket om giftemål mere, vi havde det kun dejligt sammen, i den korte tid som vi havde sammen. Efter at jeg afmønstrede Alva Mærsk, kom jeg aldrig mere til Singapore, så det ville være sjov at få at vide om hun blev gift med ham den ande som hun kom sammen med, samtidigt som mig.
 Jeg var med til at sejle denne, fra Sønderborg og til Rotterdam, den var solgt. Jeg var ombord fra den 12-01-77 og til den 17-01-77.
 Jeg var også med til at tage denne ud fra oplæg i Sønderborg og sejle den ned til Hamburg, hvor den skulle i dok, inden at den skulle i fart igen. Senere mønstrede jeg ombord igen som 1.Styrmand fra den 24-06-1980 og til den 26-11-1980. Vi sejlede på Venzuela og Tyskland med olie til at lave asfalt af, det skulle have meget varme for at holde det flydende.
 Jeg mønstrede ombord den 22-05-1979 og mønsrede af igen den 30-08-1979. Jeg var 1.Styrmand ombord. Men jeg må nok sige, tankskibe var ikke lige mig, det var i denne type alt for en farlig last, vi var lastet med Nafta så det var en flydende bombe man sejlede med, man kunne blive helt skør i hovedet, hvis man tænkte for meget over dette.
 Jeg mønstrede som 1.Styrmand den 28-02-1981 og mønstrede af igen den 22-08-1981. Vi sejlede i kystfart på England og Skotland. Vi sejlede for det meste med benzin og jet fuel, rundt på kysten var meget afhængig af tidvandet i de forskellige havne.
 Jeg mønstrede som 1.Styrmand den 10-10-1979 og mønstrede af igen den 19-03-1980. Vi sejlede i fri fart med kul eller malm. Vi havde en rejse med kul, over Stillehavet, hvor vi rendte ind i aletiders storm, skibet tog grønne søer ind over hele forskibet en gang imellem så det kun var bygningen der var oven vande, da vi kom til Yokohama stod der to mand fra Rederikontoret på kajen, de skulle med rundt og aflæse amningerne sagde de, det viste sig så at vi stak to fod dybere i forskibet ind som da vi sejlede fra Los Angeles i U.S.A. vi havde taget ca. 10.000,00 tons vand ind, under det dårlige vejeret som vi havde været ude i. Vi kom i dok efter udlosning og de skiftede ca. 200 tons plader i skibet, inden vi fik lov til at sejle igen, vi skulle til Phert i Australien og laste.
 Jeg mønstrede som 1.Styrmand. den 05-11-1980 og til den 17-11-1979, hvor jeg blev sygeafmønstret med byldder bag i.
 Jeg var 1.Styrmand fra den 04-02-1979 og til 14-03-1979. Den lå dengang som lager skib ude hved DAN FELTET i Nordsøen, så vi flyer ud til den med helikopter. Det tog dengang ca. 1 måned at lasten den, så vi blev ikke streset af at laste. Vi var fortøjet til en bøje, så vi fik olieslangen op fra havet af. Vi sendte også vejermeldinger ind til Blåvands radio for hver 4 time, disse blev så brugt til den Danske vejermelding.
 Jeg mønstrede i Nordborg den 06-12-1981, den lå i Lagos. Jeg mnstrede af i New Orleans den 13-03- 1982. Jeg var mønstret som 1.Strmand. Jeg sejlede igen med Nordborg fra den 01-03-1983 og til den 06-04-1983. Vi sejlede i løst fart, med bla. Cauctric soda og kogte døde dyr som skulle til Afrika og laves om til sæbe.
   Fredensborg, som jeg sejlede i kystfart på Mexico med, mønstrede i Minatitlan den 07-06-1982 og var ombord af to gange afmønstrede den sidste gang den 21-01-1983 i Coatzacoalcos og rejste hjem på ferie. Byen Minatitlan som hentede olien ved og derfra sejlede rundt på kysten af Mexico med. Jeg havde status som gæstearbejder i Mexico, da vi skulle have arbejdstilladelse for at måtte sejle i Kystfart.
 Jeg Mønstrede ombord på Næsborg, i Houston den 17-05-1983 og mønstrede af i Lagos. den 22-07-1983. Blev sygeafmønstret. Efter en arbejdskade ombord, gik sygemældt i 2 år.
Havde derefter arbejde ved Odense Havnevæsen, med vedligeholdelse af Odense kanal og bøjer, samt afløser på Stige Færgen, det er Danmarks mindste passager færge, sejler kun med personer og deres eventuelle cykler, den sejler i forbindelse med by busserne i Odense.
 Ida Baagø. Jeg var mønstret som Enestyrmand i 9 dage i 1988, men det var ikke noget for mig. Jeg sov lige over en Lista Lysmotor, så der var ikke meget søvn at få der. Vi sejlede med skrot metal, op til Frederiksværk Stålvalseværk, fra forskelige havne i Danmark.
Maria Therasa. Overstyrmand fra den 12-07-1991. til den 31-08-1991. Kemikalia tankskib, jeg mønstrede i Aarhus, vi sejlede i Nordeuropæisk fart med kemikalier.
Vitta Theresa. 1.Styrmand. fra den 11-10-1991. og til den 22-03-1992. Vi sejlede med kemikalier, rundt i hele Nord Europa, det var meget spændende for vi havde mange forskellige slags med.
 Grethe Terkol. Jeg mønstrede ombord, da skibet lå i Immingham, den 10-07-1992. jeg mønstrede af den 10-09-1992. Jeg var mønstret som 1.Styrmand. Vi sejlede kun med kemikalier.
 Ingrid Terkol. Jeg mønstrede ombord, da skibet lå Workington den 08-11-1992. og mønstrede af den 19-01-1993. Jeg var Overstyrmand ombord. Rejste hjem på ferie. Mønstrede igen ombord den 21-03-1993. Som Overstyrmand. Skibet lå i Grangemouth, jeg mønstrede igen af den 29-04-1993. Vi sejlede med mange forskellige kemikalier.
Disse skibe kunne jeg meget godt lide at sejle med, det var interasant, at tilrettelægge lastning og losning, af de mange forskellige produkter som vi sejlede med.
 Færgen Hvalpsund, den sejlede fra Sundsøre og over til Hvalpsund, vi sejlede over Skive Fjord. Jeg var ansat her i 2,5 år. som afløser Skibsfører. Ja denne form for sejlads var noget helt andet, det var bare frem og tilbage, hver rejse to ca. 10 min. så det kunne ikke kaldes for langfart. Men jeg var glad for at være der, det var gode kammerater, samt vi kendte jo også næsten alle passagerene, det var jo næsten kun de samme som var med vær dag, det var kun om sommeren, at der var meget at lave, men så sejlede vi også i pendulfart, ingen fartplan at følgje, bare få sejlet så mange over som overhovedet muligt.
Starter som Styrmand på Storebælt.
Sejlede som 1. Styrmand. Det var et godt skib, for en fynbo at sejle med, da vi skulle møde i Knudshoved, samt at vi igen blev afløst i Knudshoved, Sjællænderne var ikke vilde med den, men så havde vi da den i fred.
Sejlede som 1. Styrmand. Den var ikke så sjov at sejle med da den lagde op i Halskov, hver nat og vi skulle så møde derovre og tage den ud af bøjerne igen om morgen. Vi havde en bombetrusel ombord engang, da vi kom til Halskov, jeg kunne ikke forstå da jeg kom ned og skulle have kørt billerne iland, at der stod en fem seks Politibetjent inde på land, de sagde at der var blevet telefoneret en BOMBE trusel ind på stationen, der skulle være en bombe ombord. Vi fik hurtigst muligt billerne kørt iland, uden at fortælle Passagerene at der var bombetrusel, vi skulle nødigt have at der udbrød panik ombord, så i løbet af ca. 6 minutter, havde vi fået tømt færgen for biller. Og gik så derefter igang med at undersøge hele færgen, fra top til bund, men fandt intet mistænkeligt ombord, men vi måtte springe en dobbelttur over.
Sejlede som 1. Styrmand.
Jeg var en af de første Styrmænd. på Storebælts Overfarten, som skolet til at måtte sejle, ombord i op til 6 forskellige Færger. Senner måtte vi kun sejle i den samme type Færge, grundet skærpede sikkerhedskrav. Så nu var det kun, KRAKA, Heimdal og Lodbrog, som jeg måtte sejle i. Da KRAKA var min faste færge at sejle med.
 Kraka, jeg var 1. Styrmand og Overstyrmand. Vi var næsten kun mønstret Fynboer ombord på denne, så det var det ideale skib for mig at være på, da jeg jo også boede på Fyn og Kraka sejlede hele døgnet rundt, så det reducerede rejse tiden betydeligt, da vi næsten altid afløste hinanden på Fyns siden. Og så havde vi to vagter og derefter tre dag fri, så det var fedt at sejle med den type færge.
 Heimdal, bilfærge på Storebælt. Som 1. Styrmand. Var afløser engang imellem. Samme slags skib som KRAKA, så det var samme forhold vi sejlede under her. Jeg sejlede også med Lodbrog.
|
